hører til på landet. Og jeg har naturligvis også en plan om at skulle gå med kjole og forklæde døgnet rundt fremover (man kan aldrig vide, hvornår Poul Richard kommer fløjtende ned ad vejen).
Men der er en helt anden lille pige med forklæde og korngult hår, der til min store overraskelse kan følge med mig hele vejen ud, hvor markerne begynder! En pige, jeg faktisk troede, var mere Københavner-tøs end mig selv: Irma-pigen.
Den altvidende Maria (som har været huset - og ikke mindst havens - frue de sidste tre år) gjorde mig opmærksom på muligheden. Hvis det nu lige blev en uge, hvor det stormede døgnet rundt eller man var syg eller bare utroligt doven: Så bringer Irma ud. Hvor er det vildt. Det troede jeg simpelthen uddøde dengang den lokale købmand holdt op med at have bud. Faktisk minder det mig om ældre mennesker, der lige stikker buddet en håndøre, når han sætter ingredienserne til flyversjusserne på dørtrinnet.
Hmn, aner jeg en udvikling her? Det temmeligt gammeldags er pludseligt blevet hypermoderne? Er der en nostalgi-ting ved det? Eller er vi endelig bare ved at være der, hvor det endeligt kan lade sig gøre rent teknologisk at kombinere det at sidde i sin sofa med det at købe mælk?
Under alle omstændigheder en lettelse. Hvis det nu stormede døgnet rundt dernede: Irmatorvet.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar