Solen går ned den første dag

Kan ikke fatte det. Jeg er i hus?! Alle andre er trillet op ad bakken og væk ad den ikke-asfalterede grusvej. Nu er det bare mig og et kæmpehus, kæmpehave, kæmpenatur, kæmpetilværelse på landet. F***, hvor er det egentligt vildt!

Se selv!!

Her er jeg!! Den nye frue på gården på indflytningsdagen den 12. februar 2011 :)

Her er de eneste billeder fra Den Store Flyttedag (som skønne Maria tog). Er SÅ træt af, jeg ikke lige havde mentalt overskud til præcis den del af flytningen - mit fokus var helt og aldeles på, om alle var glade og tilfredse, og på at flytte-delen forløb velorganiseret og smooth. Men er rigtigt glad for, der var nogle, der også trykkede på kameraknapper :)

Marias bror, Lærke, mig (i total autentisk bonderøvs-positur)
med det arbejdende folk i baggrunden

Mig, den gode Carsten, den fine Dorthe, Martins far.

Sidste aften i Gaden II

Og her er så nogle af dem, jeg ærgrer mig over, jeg missede:

Keramiker Inge Vincents, hvor jeg havde håbet at nå at købe en makker til den smukke ting, jeg har, til fyrfadslys.

Og

Den FANTASTISKE Ro Chokolade, hvor der laves så sublimt skønne stykker fyldte lækkerier, at de julegaver, jeg købte derinde, aldrig nåede frem, fordi jeg kom til at spise dem selv. Ups.


Og så bare gade. Savne. Og en cool bil, som faktisk for mig lidt er symbol for Gaden; Ramponeret, men rå.

Sidste aften i Gaden

Fredag den 11. februar 2011 = Min sidste aften i byen. Var nødt til at foretage mig en Tour de Jægersborggade for at sige farvel. 

Det var en mærkelig blanding af udtalt vemod og kriblende spænding i maven. Jeg havde håbet på at nå forbi næsten alle gadens fantastiske butikker men nåede kun disse to:

Cmyk kld, hvor jeg fik dette smukke lille billede med mig. Synes sådan, det fanger det, jeg gerne vil dernede, nemlig slappe heeeelt af.

Og så Manfred's. Mhmnnn.

Syret

Sådan føles det, at jeg lige om lidt er på vej. Til et kæmpestort spring i livsstil. Fra by til land.

Det føles næsten som om Gaden siger farvel; Den har opført sig yderst eksemplarisk de seneste dage. Ikke en lyd fra naboen, hans overbo & hans underbo. Eller fra mine for den sags skyld. Kun meget lidt natte-råben fra fulde fest-folk.

Og jeg har sagt farvel til Gaden. Tog i går for Meyer (brunsviger og københavnerbirkes, der var ikke flere snurrer), SNYK (det fineste lille billede, der siger det hele), ville have rundet Inge Vincents (keramik) Udyrets Hule (kunst&grafik), Bakkelit-manden (de fineste gamle ting - fx en hånd i træ, jeg har længtes efter) og Ruben&Bobby (baglokale-frisører). Nåede til gengæld ned til Manfred's efter farvel-aftensmad :) Mhmn, langtidsstegt svinenakke med honning ristede persillerødder og cremet perlespelt med kørvel.


Heldigvis løber butikkerne ingen vegne, og jeg må gerne komme på besøg, har jeg hørt :)

Ready - steady - GO!

har vasket tæpper, puder, tøj, uldtrøjer. Har pudset alt, der pudset kunne. Har vasket ALT service op. Gjort samtlige billeder i rammer og bag glas rene. Puttet hele mit hjem bag tommetykke plastikposer og knapt så tykke billig-kasser fra Røverkøb. Alle med fine små sedler/ store fede sprittusch-linier, der afslører indholdet (ja, ja, du griner. Men om et par måneder, når det stadig ikke er pakket ud, er det SÅ meget nemmere at finde den sovseskål fra Tante Oda, der kommer spontant til kaffe). Sat resten på dba (god idé, Andreas, takker - og sælger stadig køleskab+komfur - anyone??). Skrevet en kvart milliard flyttekort (Post Danmarks gode Flyttemappe, som ellers har været på min faste flytte-to-do liste er droppet!! Nu kan man selv klare skærene på nettet! Men hvad nu hvis man var afhængig af deres gode huskeliste og glæden ved at have alt samlet i en lille, rød folder?? Heldigvis havde de en håndfuld old-fashioned flyttekort til liste-nostalgikere som mig). Meldt mig til el (hvor man interessant nok skulle oplyse kundenummer for at kunne melde sig til. Hmn, mon jeg har sådan et, hvis jeg ikke er kunde endnu???) og internet (hvor der til gengæld var kampagne - jatak, trådløst liv på nettet) det nye sted. Og gjort klar til framelding på det gamle sted. Har bundet bånd om alt, det ellers kunne springe op af sig selv. Har puttet alle skruer og søm i små poser og tapet dem til, hvor de hører hjemme. Har skruet ting ud af vægge og fyldt huller med Polyfilla og malet. Cyklen er blevet repareret (anbefaler hermed ElHassan på Nørrebrogade - under halv pris af Jupiter Cykler lidt længere oppe ad gaden - fjolser). Tøj er blevet repareret. Har slæbt flyttekasser, bobleplast, Silvan-grej, ting, der bliver svære at fragte hjem til idyllen på cykel. Fikset flyttebil (tusind, tusind tak, Per) og flyttefolk (tak til jer, der vandrer trapper med mig i Kbh i dag - og glæd jer til bobler dernede til jer, der kommer med). Har spærret stykke af gade til flyttebil. Har forsøgt at finde nogen, der kan køre kæmpestor flyttebil for mig (nul søvn og kæmpetruck = ikke smart kombi). Har fået massivt stød. TO GANGE!!

Pyyyh, og nu kunne jeg så godt lægge mig ned og sove i fire uger. Nånej, for ***, nu skal der FLYTTES!

Hallo!!!

Er det der sne????

For Maria!

Well, she should be reading this in Danish in order to perfect her new mother-tongue. But my all-time favorite coffee-girl gets a break today :) As most of you are aware of, I am a devoted fan of the coffee (but really more the community-feel of) Ricco's. I loved it in Istedgade, I love it in Stefansgade (I'll love it in Køge :).

So obviously, I will miss the coffee and the hanging around at Ricco's. But even more, I will miss the great people behind the counter. Aka Maria!!

She is the sweet, intelligent, creative, inventive one, who has nicknamed me Cookie (and it's not - just - because I am so sweet). And we have had many a great talk at the late hours of the day. 

So, actually, I must admit, I felt really bad, when I went to Ricco's tonight to say good-bye. And even more when she told me, I was the second person today to do that!! Sorry, sorry, sorry! But I will make up for it this summer, I hope, when you come down to the Meant-for-Meditation House and de-stress. I'll reserve a lounge chair just for you under the apple tree :)

And to everybody else: If your in this neck of the woods, be sure to have a conversation with the girl at the coffee-maker. It will lift your spirits and make you smile for sure :)

Antropologisk-agtigt

Faldt lige over en flok rejse-blogs, der mindede mig om, hvor meget min tur på landet i den grad også er en rejse, sådan helt Livingstone opdagelsesrejse! Har fuldstændigt samme fornemmelse af udtalt nysgerrighed og spændt forventning, som da jeg sidst pakkede rygsækken og tog på langtur :) Ville bare ønske, man kunne købe en Lonely Planet Præstø eller Turen Går Til Landlivet!! Vent, det kan man jo, den hedder noget så eksotisk som Din Første Have :)

Når jeg engang er på plads og har fundet mig til rette og har fået en truck og en kæmpestor hund, skal den have de her halsbånd på fra SillyBuddy

Anti-dote

Nåja, havde glemt, jeg jo godt kendte medicinen mod den der paniske "jeg-når-det-ikke-men-jeg-VIL-have-der-er-styr-på-det-HELE!!"-pakke/flytte-syndrom. Nemlig den fantastiske Eckhart Tolle:

The heart of the universe does not have a particular location; it's not somewhere out there. It is concealed in every being.

Tager lige og pakker videre med et helt afslappet smil på læben i visheden om, at det hele jo bare er et fnug på tidens store uldtæppe :)

Liste III

Det kommer jeg SÅ meget til at savne:

De bedste venner og deres børn lige nede ad gaden
Flere bedste venner indenfor ultrakort cykelafstand
At kunne møde de bedste venner til kaffe lige rundt om hjørnet
Kaffe lige rundt om hjørnet
At kende dem bag disken, hvor der serveres kaffe lige rundt om hjørnet
Købe-mad
1/2 time hen til det fede yogasted (men jeg skal nok komme alligevel, jeg lover!!)
Potentialet for et aktivt liv med kunst og kultur
Spontan-pasning af de der dejlige børn

(men det skal altså siges, at jeg IKKE bakker ud af det job, bare på grund af sølle to timer hver vej. Jeg kommer, når du kalder, søde Josefine :) Og Marie. Og Samuel. Og Freya. Sigrid og Isak. Og alle andre, der måtte have behov for lege-tanten :)

Kanelsnurrer fra Monsieur Meyers nede ad gaden
Men nu mest alle de dejlige mennesker lige nede ad gaden og rundt om det næste hjørne. Kom på besøg hele tiden!!!

Liste II

Det kommer jeg IKKE til at savne:

Min nabos hang til 80'er musik
Hans overbos hang til Medina på repeat
Hans underbos konstante skænderier
Larm fra gård og gade, når jeg har brug for ro
Hundelorte midt på fortovet, når man træder ud af sin hoveddør (er tilhænger af det gode gamle mundheld, der faktisk er hængt op i gaden: Hund i snor, lort i pose)
Græsplæner oversået med folk om sommeren
At slæbe kilovis af tøj frem og tilbage fra vaskeriet 
Meget lidt altan/ eget grønt lille sted
Meget lidt himmel
Rigshospitalet og TV2s helikoptere
Den ellers fede genbo-musikbiks' hang til eksperimenterende jazz, som bare ikke harmonerer med rytmen i den lige så irriterende evige banken af min (lortede!) konstante hovedpine

Liste I

Gode ting ved at flytte på landet:

Jord under neglene
Ro!
Tid til projekter, der giver mening, som at male sine sprosse-vinduer
Vandreture i skoven lige ved siden af
Mulighed for selv at vælge, hvornår man er klar til lidt larm
Bålplads i haven (hvis jeg må bruge den, Lasse har allerede erklæret ejerskab) :)
Kende sine naboer og drikke kaffe med dem (sorry, Ricco!)
Jeg får min helt egen vaskemaskine (for første gang i mit gamle liv, det er jeg HELT oppe at køre over!!)
At kunne hænge ud med vennerne på en ny måde (hvilket de vil opdage, hvad betyder, når de sættes til at male omtalte sprossevinduer)
Leve sin drøm! I stedet for bare at drømme om den :)

Flytte-vejr

 

Pyyyyh, efter den fuldstændigt vilde storm den anden dag kunne man godt blive en anelse nervøs for vejrgudernes velvilje på den store flyttedag. Men det ser ud til at det i det mindste bliver sol :) Og virkeligt koldt! Skal vist lige have sat en ekstra tydelig seddel på den kasse, hvor de uldne sokker lander.

Syndrom??

Mon man kan lide af "Perfekt Flytte-syndrom"??? Mon man i så fald er smittet af en bakterie eller mon det er en lille obskur bid af ens dna-streng, der er defekt?? Og findes der en kur?

På den anden side er det måske et meget praktisk syndrom, hvis det nu skal være. Lige nu gad jeg dog godt lide af"Virkeligt Doven Og I Øvrigt Ligeglad For Jeg Betaler Mig Bare Fra Alt"-syndromet. Fatter simpelthen bare ikke, der kan blive ved med at være så meget at pakke, når jeg nu synes, jeg allerede har pakket så meget?!

For p... jeg håber, der er solid pay-off på lørdag, hvor det forhåbentlig viser sig (som det jo egentlig plejer) at pakke-manien gør flytte-delen så meget nemmere. Kære jer skønne flyttere! Hvis jeg glemmer at sige det på lørdag, så vil jeg lige her føre til protokols: I er de bedste!!!!

Og nu vil jeg så pakke en flyttekasse mere.

Steiner og haven

Synes egentlig det er sjovt, at netop det år, hvor jeg endelig tog mod til mig og gik ind i Solhjulet - den fine butik med alle ting antroposofisk i Frederiksborggade, Kbh, er det år, jeg flytter til en egn, hvor det lader til antroposofien står utroligt stærkt.

Tog mod til mig, fordi jeg har (haft) en tendens til at tænke, at alt det, jeg virkelig gerne vil - alt, der virkelig ER mig - det må man ikke. Det er forkert og forbudt, man skal følge strømmen. Ikke at jeg har været god til det nogensinde. Men jeg har aldrig helt tilladt mig selv at tro på, det faktisk er ok. At jeg faktisk ikke behøver. At der ikke kommer et særligt hemmeligt regelrets-politi rendende med piftende politi-fløjter og arresterer mig, hvis jeg fx forvilder mig ind i en butik med Steiner-bøger på hylderne.

Eller kommer til at flytte på landet :)

Jeg gjorde begge dele i år - og februar er kun lige begyndt!! - og det skal fejres ved at gå hele vejen: Næste gang jeg er i butikken, må jeg høre, om de ikke har denne bog.

Det er Steiners egne ord om det antroposofiske dyrkningsideal. Det, vi kender som bio-dynamik i dag. Bare fordi jeg kan. Og rigtigt gerne må. 

Storm

Klokken er tre om natten, og jeg er blevet vækket af lydene af en storm (af orkan-styrke no less), der brager ned gennem gaden og rusker rundt med alt, der ikke står godt fast. Kan ikke helt lade være med at tænke på, hvordan det mon lyder i et meget gammelt hus med meget gamle ruder, der allerede er gået i stykker flere steder. Mon man skal have sådan nogle store træplader at sætte for sine ruder, som man har set i amerikanske film, når der er orkan derovre?

Hvordan mon man når frem til bussen mod byen, hvis det stormer sådan mange dage i træk?

Nej, jeg trækker ikke i land. Men hvis man ikke også giver plads til bekymringen og tanker om de dage, hvor der ikke kun er bonderoser og bindingsværksidyl, tror jeg absolut ikke, man skal overveje at flytte langt ud på landet!

Mus III

Måske fungerer min logik i virkeligheden sådan, at jeg tror, at hvis jeg tænker nok på tingen, INDEN jeg kommer ned i huset, så slipper jeg for at tænke mere på det nogensinde, når jeg er dernede. Og her er "tingen" så musene. I hvert fald tænker jeg en del over emnet - som jo faktisk kan vise sig, overhovedet ikke at være et problem. Eller måske ikke bliver det, fordi jeg tænker så meget over det??

Nåmen, sidst jeg var dernede, sagde den gode Jørn (som er ham, der står for administrationen), at han nok skulle kigge på de huller, der var i væggene. Og nu er jeg så spændt på, hvad det egentlig betød. Lapper han mon hullerne? I så fald hvordan? Jeg var jo bevæbnet med både hønsenet (som skulle bankes i væggen omkring hullet først) og træplade (som skulle sættes over hønsenettet) efter min utroligt omstændelige ekskursion til byggemarked i sidste uge. Nåja, og sølvpapiret, som jeg muligvis selv har digtet mig til skulle virke, kan i hvert fald ikke finde igen, hvor det var, det stod! 

Hvis ikke han lapper, så bliver de huller lappet på stedet med mit lappe-arsenal, når flytningen er vel overstået på lørdag! Ellers tør jeg simpelthen ikke falde i søvn dernede af lammende skræk for, at en stakkels mus søger hen mod mit ansigt for varme i løbet af natten. Brrrrrrrr!!

Var desuden i Matas i dag og spørge om muse-gift (er ikke meget for det, men folk fortæller mig, at det er meget comme il faut på landet). Men det var altsammen af den type, hvor de dør af indre blødninger. Og så er det netop, de kan ligge og dø inde i ens vægge eller under gulvbrædder. Man skal ha' det, hvor de bliver tørstige og søger ud mod vand (og så dør). Men hvor søren er det???

Perfektionistisk paknings-teknik

Nu er jeg skarp opmærksom på, at jeg er pedantisk perfektionist grænsende til det virkeligt paranoidt rengørings-ordnings-listeskrivnings-organiserings-maniske. Så jeg pakker selvfølgeligt alt ned, som om det skulle på en tur omkring hele planeten. Alt af papir kommer først i vandtætte plastikposer, inden det kommer i flyttekasserne. Alt, der KAN vaskes, bliver vasket og tørret og puslet og nusset omkring. Og jeg har selvfølgelig en "vigtig-kasse", hvor der er ALT i, man kan savne de første 14 dage. Som sengetøj. Stearinlys. Toiletpapir.

Men jeg sværger. Hvis jeg ser så meget som ét stykke fritgående porcelæn mere, der smiler sødt til mig og venter på, jeg samler det op og giver det de helt store tur i Annes mini-spa for umælende, men på ufattelig vis alligevel latterligt arrogante, lorte-tallerkner, bare fordi de har et lilebitte stykke musel et-eller-andet sted på knoglerne SÅ SKRIGER JEG!!! Hvad f.... tror de, de er?? Porcelænets svar på Kobe-kød??

Mad!

Mhmnnn, og så er der bestilt Mixkasse fra Aarstiderne. Tror ikke, jeg kommer til at dø af sult. Selvom der ikke er sushi take-out, lækker Manfred's-mad eller Stefano's gode kartoffelpizza bogstaveligt talt lige rundt om hjørnet.

Hov, og yndlings-malt-rugbrøddet fra Emmery's er såklart også med i kassen. Som ankommer om fredagen i den del af landet. Så perfekt en indgang til weekenden :)

Så mangler vi bare at få den kaffemaskine i hus, så skal det nok gå det hele :)

Små piger med forklæder

hører til på landet. Og jeg har naturligvis også en plan om at skulle gå med kjole og forklæde døgnet rundt fremover (man kan aldrig vide, hvornår Poul Richard kommer fløjtende ned ad vejen).

Men der er en helt anden lille pige med forklæde og korngult hår, der til min store overraskelse kan følge med mig hele vejen ud, hvor markerne begynder! En pige, jeg faktisk troede, var mere Københavner-tøs end mig selv: Irma-pigen.

Den altvidende Maria (som har været huset - og ikke mindst havens - frue de sidste tre år) gjorde mig opmærksom på muligheden. Hvis det nu lige blev en uge, hvor det stormede døgnet rundt eller man var syg eller bare utroligt doven: Så bringer Irma ud. Hvor er det vildt. Det troede jeg simpelthen uddøde dengang den lokale købmand holdt op med at have bud. Faktisk minder det mig om ældre mennesker, der lige stikker buddet en håndøre, når han sætter ingredienserne til flyversjusserne på dørtrinnet.

Hmn, aner jeg en udvikling her? Det temmeligt gammeldags er pludseligt blevet hypermoderne? Er der en nostalgi-ting ved det? Eller er vi endelig bare ved at være der, hvor det endeligt kan lade sig gøre rent teknologisk at kombinere det at sidde i sin sofa med det at købe mælk?

Under alle omstændigheder en lettelse. Hvis det nu stormede døgnet rundt dernede: Irmatorvet.dk

Flyttetræning

Ikke at jeg har brug for det, jeg har flyttet virkeligt mange gange i mit liv (hvilket til gengæld giver de ondeste evner til at pakke flyttekasser). Men træner lige til den store flyttedag på lørdag (på lørdag!!) med at slæbe 30 kg tøj til og fra vaskeriet i går, endnu mere hjem fra Ikea i dag og mindst lige så meget t/r til vaskeriet igen i morgen.

Jeg siger lige igen: Ikea. På en lørdag. Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg tænkte på, den slags plejer at give mig galoperende trang til at medbringe en nord-afghansk tank + en lille guerillastyrke til at meje ALLE, der kommer i vejen, ned.

Men i dag var det på besynderlig vis ikke et problem. Jeg havde endda travlt, fordi jeg selvfølgelig kom alt for sent af sted. Alligevel tussede jeg fredeligt rundt med et lille smil og lod folk overhale mig med deres kæmpe-indkøbsvogne og paniske blikke. For jeg gik jo og købte ind til Idyllen :) Godt nok med mest fokus på muse-sikre mel-opbevaringsglas og den slags. Men alligevel :)

Og fine glas var det - se dem her (billedet er fra Ikeas hjemmeside og krukkerne hedder Celeber)

Gå aldrig ned på grej

Nu er det jo et af livets mest essentielle læresætninger, at man ALDRIG må gå ned på grej. Faktisk er det udelukkende på grund af en forvirret munk i 1600-tallet, der ikke fattede sætningens visdom og derfor slettede den, at den ikke står på side 1 i Biblen. Hvor den hører hjemme. Grej er vigtigt. Grej er godt.

Men hvorfor hulen er det så, det skal være så svært at opstøve noget, man også gerne vil have?? Og her er det, jeg i mit nye liv som landligger tænker på uundværlige ting som den rigtigt fine olieradiator med guldstjerner på siderne. Eller den pink plæneklipper (jamen, hvor ER den??).

Bare fordi jeg skal have halm i træskoene (som jeg i øvrigt også skal have fundet - var der ikke noget med, de i øvrigt fik en cool revival for nogle år siden? Så der er håb om at finde nogen, der fx havde striber eller noget?) behøver jeg jo ikke at blive til en mand!!

Jeg må sgu spraymale den plæneklipper.

Og når man engang er i hus...

...så skal man jo til at strikke og sy i utrolige mængder! Altså, når nu engang alle musehuller er stoppede og vinduer malede og køkkenhaven luget og alle de andre ting, jeg sandsynligvis nok skal få tiden til at gå med :) 

Men jeg faldt lige over den her fine strikketaske fra en bog af Anne-Pia Godske Rasmussen.

Kan næsten ikke vente til jeg sidder ved det dejlige lange bord i det fine køkken med en summende symaskine og en varm kop kaffe :)

Kontrakt!

Så skete det!! Kontrakten er skrevet under!! Hvor er det egentlig vildt, at alle ens drømme kan rummes i et enkelt dokument, sirligt opdelt i paragraffer og aftaler om PBS-betalinger.

Men det kan de, du kan jo se den lige der, på vej ind i postkassen!! I øvrigt meget stenbros-autentisk overmalet med grafitti, det manglede da bare :)

Sidst jeg var der, mødte jeg endda den rare Jørn, der bliver min kontakt i forhold til alle de praktiske ting. Og den skønne nabo, som jeg håber at kunne annektere til de ting, der involverer kaffe :) Jørn må nu også virkeligt gerne få kaffe - planen er at have generel udskænkning på kaffe-kanten. Muligvis med kage til. For det har jeg hørt, man gør på landet. Og man skulle jo gerne passe ind ;)

Forelsket

Jeg har nu været der tre gange. Og hver gang har jeg fået en for mig fuldstændigt ukendt følelse af at komme hjem. Der er så usigeligt smukt og stille. Og med en næsten stoflig følelse af varme, kærlighed, fred og at være tro mod sig selv - også selvom ens omverden stritter imod. Faktisk havde jeg virkeligt svært ved at tage derfra igen. Og jeg kan så godt forstå, hvor svært, det må føles for Maria og Martin... Jeg lover, jeg vil gøre mit allerbedste for at passe godt på jeres sted.

Mus II

Natten efter min sidste eskursion til Udkantsdanmark, drømte jeg faktisk om mus, der døde...! Jeg tog jo derfra med en følelse af stolthed og stor glæde over overvindelsen af min første indskydelse, som var at se mig om efter nogen, der kunne redde mig. Men måtte efter nattens onde drømme erkende, at jeg nok ville have det allerbedst med ikke at behøve at slå alt for mange flere mus ihjel.

Er der virkelig ingen måde, man kan lokke dyrene til at blive ude i naturen?? Jeg har læst et sted, man kan lokke kakkerlakker af huse med små stier af kiks (næsten som i Hans og Grethe, men her undgår man netop at blive slået ihjel af den onde heks!)

Jeg nåede den konklusion, at den bedste måde at holde mig glad og musene i live, var at sørge for, de slet ikke kom ind. Problem solved! Næste skridt var så: Og hvordan h... gør man så det???

Miljøstyrelsen er ret gode til at forklare, hvorfor det ikke er så smart med mus (for slet ikke at snakke om rotter!) i ens hus. Og når man trænger til at få dem UD, har de en hel række forslag.

Fx er fælder gode, så dyrene ikke ligger og rådner under gulvbrædderne (det havde Maria også fortalt), og jeg har i hvert fald ikke lyst til, der udklækkes flæskeklanner (hvad dælen er det???) under mit gulv!

Og så vidste jeg ikke, at man kan bruge rosiner som lokkemad?? Undskyld, men hvornår fandt musene ud af, de var laktose-allergikere?

Og bliver man nostalgisk, kan man jo altid få et fake-musehul lige her: Musehul!!