Fine kjoler, høje hæle og købekaffe midt på den inderste stenbro har været mit liv længe. Men pludselig trængte jeg sådan til luft. Himmel&Have. Fred!! Bare for mig. Og så var det, jeg tog det vilde spring at flytte MEGET langt ud på landet - alene - i den ultimative drøm af et Morten Korch-idyllisk bindingsværkshus! Følg med i, hvordan det dog skal gå, når en storby-pige følger drømmen og trækker i træsko for ingen andres skyld end helt sin egen :)
lørdag den 19. marts 2011
Okay, så
Nå. Må blankt erkende, at en lille (OKAY SÅ: STOR!!) del af mig blev ramt af misundelse og rendyrket længsel, da veninde i går nævnte, hun skulle på bar. Jeg havde ingen anelse om, hvad det var for en bar, havde aldrig hørt om den. Og det dur ikke for mig, også selvom jeg bor så langt fra bar-land, man kan komme. Så den blev fluks tjekket efter på Politiken i dag. Og det var så her et skælmsk lille grønhovedet monster begyndte at gnække. For FOX hvor så det fedt ud og lød det skønt. Intens trang til nylons, fiks kjole, bobbet hår og ordnede negle væltede ind over mig. Tanker om vellavede cocktails, siddeplads i baren, uskyldig flirten, at blive lige en lille smule bedugget på den boblende champagne-agtige måde. Og så realiteten: Hvordan var det så lige, jeg skulle komme hjem fra den fest?? Jeg er simpelthen nødt til at finde en holdbar måde at blive i byen på - landliv HELT uden fest i byen. Dét holder sgu ikke!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar