Grænsegænger

På en måde nærmest poetisk: vandre mellem grænser - grænser for hvad? Drømme og vågen, rigtigt og forkert, accepteret og ikke-accepteret. Og så på den landlige måde helt og aldeles nede på jorden og konkret: Zonegrænser!!

Man kan nemlig ikke køre herfra og hele vejen ind til København uden at løbe ind i massive problemer, fordi vi på et tidspunkt passerer den magiske grænse, der markerer den sydsjællandske og den københavnske kollektive trafiks områder. Og zoner. Jeg har efterhånden kørt turen cirka ti gange. Og hver gang har jeg fået en ny pris for turen (alt fra 16 - 68 kroner - seriously?!) og forklaringer på dobbeltzoner, værdikort, klippekort der ikke gælder og - grænsen.

Og en dag, hvor lyset spillede særligt smukt over det frostbidte land, og jeg var laaangt væk i drømme, slog det mig, hvor sigende det egentlig var for hele denne rejse; Jeg bevæger mig over grænser.

Bogstaveligt talt hver gang jeg tager bussen og bevæger mig fra land til by og tilbage. Men ligeså meget mentalt, når jeg tager samme tur. Og i det større perspektiv, når jeg i den grad har taget et andet valg end mine jævnaldrende ved at tage dette store spring og bosætte mig så langt fra adgangen til den by, jeg elsker så meget, som de.

I Grønland findes et fænomen, der hedder en fjeldgænger. Det kaldte man de mennesker, der nogle gange fik nok og gik i fjeldet - og aldrig kom tilbage (og som muligvis begik selvmord). De blev til en slags overnaturlige troldmestre, der kunne flyve og nedkalde forbandelser, og som man skulle holde sig gode venner med, ved at sætte mad ud til dem. Måske en grænsegænger tæller i samme kategori? Men med den vigtige forskel, at man faktisk vender tilbage hele tiden og deltager i by-livets fællesskabets? Og som IKKE begår selvmord, såklart, på andre måder end muligvis den by-sociale!

I så fald er jeg det gerne, grænsegænger. Og egentlig synes jeg, det i den grad er udtryk for et overskuds-valg: Jeg får faktisk det allerbedste fra begge verdener. Når jeg altså lige har fundet ud af, hvordan jeg fikser det med at gå på listig bar i byen og komme hjem bagefter.