Når man hele sin eksistens har befundet sig i friserede parcelhus-haver eller i lejligheder med max en vindues-karms-køkkenhave, så var det altså fuldstændigt MINDBLOWING at opdage de to-tre Bambi-nuttede rådyr, der med sky blikke græssede rundt på marken udfor mit køkkenvindue.
Så opdagede jeg, de også kom hele vejen ind i min have! I baghaven - en morgen efter en nat, hvor jeg var skidesur, fordi jeg ikke ku´ sove, så stod de pludselig der, en meter fra mig med kun en rude i mellem. Nåååååååh :) Det og så en stor kop hjemmelavet latte med bønner fra Coffee Collective i Jægersborggade (tak fra hjertet, Marie) hjalp i den grad på humøret :)
Og det blev de så ved med, ufatteligt punktligt, over så mange dage, at det blev ren rutine bare at hæve hovedet fra hvad man end var i gang med, nikkede pænt goddag, og fortsatte sin egen aktivitet.
Og nu har de sørme fået venner, de søde små. En flok på OTTE styk nussede rundt derude på marken i går ved skumringstid! Der blev jeg så pludselig nervøs for, hvordan mine små nye skud skal overleve foråret, hvis sådan en kæmpeflok beslutter sig for, de æææælsker spæd spinat?? Jeg ved jo allerede fra både de tidligere beboere i Idyllen + fra min 70-årige nabo (der jo er lidt af en autoritet på området, nu hun er født og opvokset i det hus, hun stadig bor i), at de fine dyr er vilde med roser - dem kan man glemme alt om, med mindre man anlægger et kæmpehegn.
Og det hjælper ikke engang nødvendigvis - fruen fortalte i hvert fald en historie om en ligeså stor flok, som engang i fuld galop satte over hendes hæk for at sætte hendes roser (eller var det køkkenhaven?) til livs. Så stod hun der! Med sin - indhegnede - have stopfyldt af rådyr. Som hun selvfølgelig begyndte at smide ting efter, så de kunne rubbe sig ud igen. Og med ting mener jeg sko. Hendes. Hans. Børnenes. Dyrene var da ligeglade. Eller meget sultne. Prøv lige at forestille dig et lignende scenarie inde i København?? Inde i en af de fine haver foran de søde huse ved Carlsberg?? Hæhæ, de skulle stå meget tæt i så fald, de gode dyrekøller! Hmnn, mon man kunne opdrage dem til i det mindste så at luge lidt, hvis de alligevel skal have næsen ned i ens nyplantede afgrøder??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar