Man skal kysse en masse ...

Egentlig behøver man slet ikke afslutte den sætning for at den giver mening, vel? :) Det er altid et godt råd, vil jeg mene, at man skal kysse en masse. Sådan helt generelt betragtet. Men i denne sammenhæng bliver den alligevel afsluttet med den gode gamle: "frøer, før man finder sin prins".

Har du kysset nogle frøer for nyligt? Eller right-out prinser?

Åh, ja, det er sådan det gerne måtte være: Masser af kys - med prinsen sans frø/ tudse!

Fordi OMG hvor jeg håber, dem, der skrev eventyrerne ikke mente det alvorligt. Jeg mener... de var vel sådan nogle kunstnertyper? Der sad på kolde loftskamre inde i København eller noget og skrev, og som i hvert fald ikke lå solbrune med enden i vejret, mens de lugede bede på deres landsted. Hvor de så med garanti var faldet over sådan en frø. Og blevet hurtigt enige med sig selv om at stryge den i eventyret og lige lempe et mere appetitligt dyr ind, som fx et rå-lam. Eller en lille kattekilling.

Denne tudse har i det mindste den formidlende detalje, at den er fyldt med ting, der glimter. Men stadig?? Fra style4you.com

Fordi nu har jeg så for første gang i mit liv set en levende tudse (jeg ved godt, de siger frøer i eventyrerne, men det bliver altid tegnet sådan en stor, grim, vortet satan, der næsten helt sikkert aldrig har været andet end Den Almindelig Europæiske Tudse også kaldet Bufo Bufo - for reals). Og lad mig sige med det samme: Vi kommer ikke til at udveksle mundtlige tilnærmelser.

Hvilket i øvrigt også ville være giftigt, kunne jeg læse på nettet. Faktisk så giftigt, at dens sekret, når den bliver bange (det ville jeg også blive, hvis jeg var tudse og der kom en frisk ungmø med spids kyssemund), kan slå en mellemstor hund ihjel.

Den almindelige skrubtudse - helt kysseklar, hvis det var noget?

Men vi kan godt lide tudsen. For den spiser havens snegle. Der jo spiser min første voksne køkkenhave. Og vi kan lide den, selvom den er så f*** stor, jeg faktisk var ved at falde over den i tusmørket her til aften. Og nej, det er IKKE mig, der holder den herover. Vores forhold bliver nok af den mere afstandsbetonede slags. Godt nok skal man (=jeg) udfordre det, jeg er bange for. Men lige nu er natligt møde RIGELIGT på den konto.

Men altså. Morale = Skrubtudsen spiser snegle og snegleæg - og jo så også de væmmelige dræbersnegle. Så ikke noget med at Thule-tvangsforflytte kræet, selvom den skræmmer livet af standhaftige kvinder, når den springer med sin krop på størrelse med en lille hund.

Hvilke dyr kan få dig til at hoppe? Er der nogle, du er direkte bange for?

Håber ikke, jeg har skræmt dig helt fra dit næste møde med naturen (det billige skidt, som den kloge Marie engang sagde, så på nogle punkter infamt rammende :)