MUS!

Jeg indrømmer blankt: Jeg SKREG, da jeg opdagede, der var gået mus i fælderne. Mus som i FLERTAL!! TO mus i TO fælder!!! Jeg skreg, og så sendte jeg besked til Maria (der har huset nu) - lettere hysterisk og panikken besked. Og der var jeg ikke engang kommet inden døre endnu.

Så tog jeg mig sammen.

Låste op. Trampede rundt. Råbte lidt. Bare hvis nu der var flere, ikke-døde, mus. Nærmede mig de døde meeeget langsomt. Og kom så til at pive igen, meget pinligt og piget. Men det var altså også første gang i mit liv, jeg så en død mus!! Hvordan kunne jeg være HELT sikker på, den nu også var død?? Og ikke pludselig SPRANG op og bed mig i næsen??

Så tog jeg mig endnu mere sammen. Fik fat i en ildrager og fik fælden på krogen, bar den ud, bar den anden ud, tømte dem og stillede dem pænt ind på plads. Og begyndte så at trække vejret igen. Pyyyyyyh. Jeg gjorde det! Jeg klarede det! Helt selv!! Fandme!

Følte mig på en sjov måde helt indviet, da jeg tog derfra igen. Som om jeg havde bestået en hemmelig prøve til livet som landligger. Og kunne slet ikke holde op med at smile :)